1 Luhya natløbere
Overtroen siger, at visse personer, kendt som natløbere, er besat af ånder, som tvinger dem til at strejfe rundt i landsbyerne efter mørkets frembrud. De klæder sig nøgne, kaster sten på hustage, banker på vinduer og efterligner dyrelyde. De lokale mener, at disse handlinger ikke er tilfældig ondskab, men overnaturlige forestillinger, der er knyttet til hekseri eller forfædres forbandelser.
For udenforstående føles tanken om, at folk er åndeligt drevet til at løbe nøgne om natten, surrealistisk, halvt gyserhistorie, halvt midnatsteater, men i Luhya-samfundene er det stadig et dybt frygtet fænomen.
2 Papir på en babys pande stopper hikke
I mange kenyanske husholdninger behandles hikke ikke med medicin eller husråd, men med et stykke papir. Troen er enkel: Placer et lille stykke papir på barnets pande, og hikken forsvinder. Ingen videnskabelig forklaring, ingen rituelle ord, bare papir.
Forældre sværger til det, og udlændinge griner ofte af det absurde ... indtil de ser hikken stoppe på mystisk vis. For de troende er det et bevis på, at hverdagsgenstande kan have skjulte kræfter; for udenforstående er det et af de charmerende mysterier, der gør kenyansk folklore uforglemmelig.
3 Omskæring Afskærmning
I nogle kenyanske samfund forbydes drenge, der lige er blevet omskåret, at se deres mødre i op til to uger. Troen er, at denne tvungne adskillelse styrker deres overgang til manddom og fremmer følelsesmæssig uafhængighed og løsrivelse fra moderens omsorg.
Der bliver ikke taget let på det; familier håndhæver reglen med absolut alvor og markerer det som et helligt skridt i overgangsritualet. Udenforstående finder ofte denne praksis streng og forvirrende, men inden for disse traditioner symboliserer den drengens forvandling fra barn til kriger, fra afhængighed til voksenliv.
4 Døde kroppe kan nægte at blive begravet
Ifølge visse kenyanske traditioner kan den afdøde “nægte” at blive begravet, hvis den person, der menes at have forårsaget dødsfaldet, er til stede ved begravelsen. Denne afvisning symboliseres ved mærkelige forstyrrelser, problemer med at sænke kisten eller endda flytte den, gentagne afbrydelser eller uforklarlige forsinkelser.
I sådanne tilfælde kan familierne bede den afdøde højt om tilladelse til at fortsætte med begravelsen. For lokalbefolkningen er dette ritual en anerkendelse af de dødes åndelige handlekraft; for udenlandske observatører er det et dybt foruroligende øjeblik, der udvisker grænsen mellem sorg og overnaturlig tro.
5 Opkald aldrig et barn efter en afdød søskende
I mange kenyanske kulturer er det et tabu at opkalde et barn efter en søskende, der er død. Man tror, at den afdødes ånd kan “kræve” det nye barn, trække det mod samme skæbne og føre til endnu et dødsfald.
For udenforstående føles det hårdt. Hvorfor nægte en familie chancen for at ære en elsket person? Men for de lokale er det en beskyttelseshandling, et værn mod åndelig fare. Ved at undgå navnet mener familierne, at de beskytter barnet mod at blive viklet ind i den afdødes uafsluttede rejse.
6 Ugler er dødens budbringere
I hele Kenya mener man, at en ugle, der tuder i nærheden af en gård, signalerer en forestående død. Fuglens skrig høres ikke som almindeligt; det behandles som en overnaturlig advarsel om, at nogen i husstanden snart vil gå bort.
Udlændinge, som ofte forbinder ugler med visdom eller mystisk charme, bliver chokerede over, hvor ildevarslende fuglens tilstedeværelse føles for de lokale. I nogle husholdninger er reaktionen øjeblikkelig: jage uglen væk, før dens budskab slår rod. For de troende er denne handling ikke overtro, men beskyttelse, en måde at afværge selve døden på.
7 Trækninger i øjnene betyder, at der er nyt på vej
Et træk i øjet afvises ikke som simpel træthed; det læses som en besked fra skæbnen. Overtroen siger, at et træk i venstre øje signalerer dårlige nyheder forude, mens et træk i højre øje lover held og lykke.
Videnskaben forklarer det måske som stress eller muskelspændinger, men mange kenyanere venter stille og roligt på at se, hvad skæbnen bringer. For udlændinge er det forbløffende, hvordan en flygtig muskelkrampe kan have så stor betydning og gøre selve kroppen til en budbringer af lykke eller undergang.
8 At spilde salt eller sukker forudsiger et slagsmål
At spilde salt eller sukker ses ikke som et simpelt uheld; det er en advarsel. Overtroen siger, at når krystallerne spredes, vil der helt sikkert opstå et skænderi i hjemmet.
For at neutralisere varselet kaster nogle mennesker hurtigt en kniv over skulderen, mens andre griner højt for at “bryde” spændingen, før den begynder. Udlændinge afviser det som en tilfældighed, men kenyanere begynder ofte at overvåge alles tonefald og venter på at se, om skænderiet vil udvikle sig som forudsagt.
9 At fløjte om natten kalder på slanger eller ånder
Det frarådes på det kraftigste at fløjte efter mørkets frembrud. Man mener, at lyden ikke bare trænger igennem natten, men at den også tiltrækker slanger eller omvandrende ånder. Børn bliver hurtigt advaret med sætningen: “Unaita nyoka!” (“Du tilkalder slanger!”).
Udlændinge lærer ofte denne regel på den hårde måde og griner først, før de indser, hvor alvorligt de lokale tager den. For de troende handler det ikke bare om støjdæmpning; det er åndelig forsigtighed, en måde at holde farer på afstand, når solen går ned.
10 At feje om natten fejer dit held væk
At feje huset efter mørkets frembrud er ikke bare rengøring; det menes at feje rigdom, velsignelser eller endda fremtidige besøgende væk. Overtroen advarer om, at velstand ikke kan lide at blive jaget ud, så husholdningerne undgår kosten, når solen går ned.
Udlændinge ser natlig rengøring som harmløs, men kenyanere kan stoppe dig midt i fejningen og insistere på, at du venter til om morgenen. For de troende handler det ikke om renlighed, men om at beskytte lykkestrømmen og sikre, at heldet bliver i hjemmet.
English (UK) 
Svenska 
Dansk 
Kiswahili 
Norsk bokmål