På en bakke i regnskoven i det nordlige Congo ligger ruinerne af Mobutus Versailles. Træer vokser op gennem gulve af italiensk marmor, og en landingsbane bygget til Concorden skærer stadig gennem skoven. Gbadolite var engang Zaires herskers private kongerige, og han byggede det, mens hans land gik bankerot.

Sådan voksede Mobutus Versailles frem i Gbadolite

Mobutu Sese Seko regerede Zaire, i dag Den Demokratiske Republik Congo, i 32 år. Han blev født som Joseph Désiré Mobutu i 1930 og gjorde tjeneste i kolonihæren inden uafhængigheden i 1960. Som hærchef skubbede han landets første ledere til side samme år. I 1965 overtog han magten for alvor med vedvarende støtte fra Belgien, Frankrig og USA. For Vesten var han en pålidelig allieret mod sovjetisk indflydelse i hjertet af Afrika.

Hans familie kom fra skovområdet omkring Gbadolite nær grænsen til Den Centralafrikanske Republik. I 1970'erne var det en landsby med huse af lersten og omkring 1.500 indbyggere. Så kom lastbilerne. Mobutu gav landsbyen asfalterede veje, et vandkraftværk, et hospital med udenlandske læger, et hotel og en biograf. Der var endda et sodavandstapperi i regnskoven. Som følge heraf voksede befolkningen efterhånden til over 100.000.

Marmor, champagne og en landingsbane til Concorden

Omkring 15 kilometer uden for byen, på en høj ved navn Kawele, byggede han en samling paladser. Besøgende beskrev Carrara-marmor fra Italien, venetianske lysekroner og forgyldte møbler i Ludvig XIV-stil. Højttalere ved swimmingpoolene spillede angiveligt gregoriansk sang. Bagværk kom fra Paris, muslinger fra Belgien, og roséchampagne fyldte kældrene. Flere hundrede kokke, chauffører og tjenere holdt ejendommen i gang, bevogtet af hundredvis af soldater.

Der skulle desuden være en adgangsvej til paladset. Lufthavnen fik en landingsbane på omkring 3.200 meter, lang nok til Concorden. Mobutu chartrede overlydsflyet hos Air France til rejser til New York og Paris. I juni 1989 fløj 18 afrikanske statsoverhoveder til Gbadolite. Her så de Angolas præsident José Eduardo dos Santos give hånd til oprørslederen Jonas Savimbi. Våbenhvilen brød sammen i løbet af få uger. Alligevel markerede topmødet højdepunktet for Mobutus prestige. Skønnene over byggeomkostningerne spænder fra 100 til 400 millioner dollars, og det faktiske beløb er stadig ukendt.

En rig hersker i et bankerot land

Imens var Zaire på vej mod ruin. Kobberpriserne faldt i 1974, og gælden blev ved med at vokse. I 1982 blev en rapport fra den tyske bankmand Erwin Blumenthal lækket til pressen. Han havde arbejdet i centralbanken på vegne af Den Internationale Valutafond, og han advarede om, at kreditorerne ikke havde noget realistisk håb om at få deres penge tilbage. Samme rapport anslog Mobutus personlige formue til fire til fem milliarder dollars. Det svarede omtrent til hele landets udlandsgæld.

Konsekvenserne ramte alle husstande. Kobberproduktionen faldt fra 474.000 ton i 1986 til 40.000 ton i 1995. I 1990 var størstedelen af vejnettet ubrugeligt. I Kinshasa svandt en offentligt ansats månedsløn ind til, hvad der svarede til en enkelt dollar. Hospitalerne i hovedstaden krævede kontant betaling, før de behandlede patienterne. Til gengæld havde hospitalet i Gbadolite sine egne udenlandske læger.

Den sidste flyvetur fra junglen

Da den kolde krig sluttede, svandt Vestens støtte ind. Soldater, der ikke havde fået løn, plyndrede Kinshasa i 1991 og igen i 1993. I slutningen af 1996 ledede Laurent Kabila et oprør fra øst med støtte fra Rwanda og Uganda. På det tidspunkt var Mobutu i Europa for at blive behandlet for prostatakræft. Oprørerne mødte kun ringe modstand, mens de rykkede gennem landet.

Den 16. maj 1997 forlod Mobutu Kinshasa og fløj nordpå til Gbadolite. Dagen efter rykkede oprørerne ind i hovedstaden. Samme aften gik Mobutu om bord på et fragtfly på sin egen landingsbane. Da det satte sig i bevægelse, åbnede medlemmer af hans præsidentgarde, som blev efterladt, ild mod det. Flyet slap væk til Togo og derefter til Marokko. Mobutu døde i Rabat den 7. september 1997, 66 år gammel. Han ligger der i en grav uden navn.

Få timer efter hans afrejse tømte soldater og lokale beboere paladset. Lysekroner, klimaanlæg, komfurer og selv poolenes rutsjebaner forsvandt ned ad bakken. Schweiz indefrøs senere omkring ti millioner schweizerfranc af hans aktiver, en lille brøkdel af den formue, man mente, han besad.

Hvad der er tilbage af Gbadolite i dag

I dag betaler besøgende en vagt et mindre beløb for at gå rundt i ruinerne. Taget er væk, træer trænger op gennem marmoret, og de blå fliser er blevet brækket af de tomme pools. Men vejen ind til byen holder stadig, og vandkraftværket leverer stadig strøm. Mange ældre beboere husker Mobutu-årene for arbejdspladser, elektricitet og orden. I 2021 afslørede byen en buste af ham foran rådhuset, landets første offentlige monument over ham.

Den nostalgi har en pris. Gbadolite nød godt af offentlige ydelser, som resten af Zaire betalte for, men aldrig fik. Landingsbanen ligger stadig i skoven, bygget for at en hersker kunne ankomme med stil. Til sidst tjente den ham bedst som flugtvej.

Denne artikel bygger på dokumentaren fra YouTube-kanalen Empty Palaces.
Foto: Gbadolite lufthavn, MONUSCO/Abel Kavanagh, CC BY-SA 2.0.